Brug hække til at inddele haven

Selvom de fleste bruger hækplanterne til den hæk, der omkranser hele haven, er det en fin ide også at plante hække inde i haven.

Her kan hække inddele haven i mindre rum uden at bruge ret meget plads. En hæk kan snildt holdes i en bredde på 60-80 cm – hvor èn række buske ville fylde mere end det dobbelte.

Fordelen ved hække er desuden, at højden kan blive lige nøjagtig den man ønsker. Bliver hækken for høj efter nogle år, kan den klippes ned til en lavere højde.

Brug de indvendige hække til at skille opholdshaven fra køkkenhaven, danne ramme om frugthaven eller lave en hyggelig runding omkring bålpladsen. Endelig er hække gode, hvis du vil lave en lille labyrint til børnene.

Brug 4-5 planter pr. løbende meter af bøg, liguster, avnbøg eller hvilken hæk, familien ønsker at nyde de næste år. 

Stedsegrønne hække foran blomsterbedet giver et grønt havebillede året rundt. Her er det småbladet buksbom i forgrunden, mens de høje hække er thuja.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld