De skønne roser

Rosen kaldes af indlysende årsager for blomsternes dronning og er i tusindvis af år blevet plantet i haver og parker. Mange forædlere har gennem tiderne kastet deres kærlighed på roserne og skabt stadig mere fantastiske sorter med gode egenskaber, både når det gælder skønhed og dyrkningsegenskaber.

 

Hvilken rose, du skal vælge, afhænger foruden af smag og behag af, hvordan rosen skal plantes. Nogle roser bliver kæmpestore, nogle slynger sig frodigt om et espalier eller en pergola, nogle udvikler sig til små lave, bunddækkende buske og andre til store, fyldige buske. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, hvad du ønsker, din rose skal kunne i din have, så du får valgt den rigtige.

 

Det betaler sig at vælge stærke, sunde sorter til haven, for så er du sikker på succes. Det er nemt at forelske sig i en særligt dejlig sort, man har set i en havebog eller et blad, men det er vigtigt at sikre sig, at sorten ikke er en af dem, der nemt bliver angrebet af plantesygdomme. Heldigvis findes der masser af rosensorter, der er både smukke og sunde. Home & Garden er selvfølgelig klar til at guide dig.

 

Jo mere sol og varme en rose får, jo mere blomstrer den. Det er værd at huske på, når du planter din nye rose. Vælg et dejligt solbeskinnet sted i haven, så får du mest glæde af rosen. Den ædle rosensort er podet på en grundstamme, der sørger for, at rosen er stærk og vokser godt. Du kan se podestedet som en fortykkelse der, hvor rod og top mødes. Sørg for, at podestedet er 5-10 cm under jorden efter plantning, så det er beskyttet mod barfrost.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld